Cykellygter og reflekser

Bliv klogere på hvordan du bedst ses i trafikken når det er mørkt. Uden cykellygter og reflekser sætter du dig og andre i fare for ulykker.

5 gode råd om cykellygter

Alle cykler skal have lygter på, når sigtbarheden af den ene eller anden grund bliver dårlig. 

Alle cykler skal have lys på fra solnedgang til solopgang og i øvrigt i usigtbart vejr, for eksempel i tåge og tæt snevejr.

Der er lygter til ethvert behov på markedet. Det kræver kun en smule omtanke at vælge de rigtige.

De populære, små diodeknaplygter er måske praktiske, men er de monteret forkert, bliver du ikke set.

Råd om reflekser

Når en cykel på rammes af stærkt lys fra en bil, ser bilisten ofte reflekserne tydeligere end cykellygterne. Reflekserne i hjulene gør desuden, at cyklisten bedre ses fra siden. Derfor er reflekser vigtige. Cyklen skal være udstyret med de lovpligtige reflekser uanset tidspunktet på døgnet.

  • En rød refleks bagpå (katteøje).
  • En hvid refleks foran.
  • I hvert hjul: Mindst én gul refleks, der er synlig fra siden, eller en hvid refleksstribe på siden af dækket eller fælgen.
  • Mindst to gule reflekser, der bevæges under kørsel, og som er synlige bagfra. Det vil typisk være pedalreflekser.
Del indhold