Service for cyklister

Vi arbejder hele tiden på at gøre det nemmere at være cyklist i Aalborg Kommune. Derfor laver vi løbende tiltag, som forbedrer forholdene.

Service i Kommunen

Aalborg Cykelby vil være en af landets førende cykelkommuner. Aalborg Kommune skal kunne genkendes som en cykelby, og det skal gøres ved at sikre mobilitet til alle, og cyklen skal være et naturligt valg.

Derfor kan du her på kortet se alle de faciliteter med fx lænestativer, cykelpumper og cykelparkering og andre tiltag, som skal gøre det nemmere for dig, som cykler i kommunen. 

Åbn stort kort i nyt vindue

 

Cykling er tilladt i gågaderne i Aalborg mellem kl. 21 og 7.30

Tilladelsen gælder gågadenettet som vist på kortet ovenfor med undtagelse af Jomfru Ane Gade.

Formålet med ordningen er, at cyklisterne får en bedre fremkommelighed og mulighed for at undgå omveje i Aalborg Midtby. Særligt i nattetimerne er erfaringen fra andre byer også, at cyklisterne kan skabe ekstra tryghed hos fodgængerne, fordi de skaber liv i gadebilledet.

Cykling i gågaderne skal foregå på de gåendes præmisser, cyklisterne skal vise hensyn til fodgængerne.

Del indhold