Cykelture på Mountainbike

Aalborg Kommune arbejder målrettet på at styrke et aktivt friluftsliv.

Vi har i samarbejde med lokale cykelklubber anlagt og skiltet 4 spændende mountainbikeruter med forskellige sværhedsgrader. Ruterne er anlagt så sværhedsgraden stiger.

Danmarks hidtil største satsning på MTB

Mountainbiking eller MTB-kørsel er en sports- og motionsform, som er vokset eksplosivt i det meste af Norden.

Vi har derfor valgt at skabe gode og udfordrende rammer for aktiviteten, samtidig med at der strammes op. Derved er egentlig MTB-kørsel fremover kun er tilladt på de officielle ruter.

Reglerne for almindelig færdsel på cykel i naturen er selvfølgelig uændrede.

MTB-ruterne

De 4 ruter ligger i henholdsvis:

  • Hammer Bakker
  • Kongshøj Skov
  • Poulstrup Sø/Dall Hede
  • Lundby Bakker

Ruterne varierer i længde og sværhedsgrad. Fra det nemme til det køreteknisk krævende, og går gennem nogle af kommunens mest kuperede og smukke terræner.

Ruterne ligger for 99% vedkommende i selvstændige ruter, men deler selvfølgelig områder med en række andre friluftsaktiviteter og tager hensyn til naturen.

Information om MTB-ruterne

Vi har udgivet en folder om mountainbikeruterne. Desuden findes detailkort udarbejdet af Aalborg Orienteringsklub.

Folder om MTB-ruter i Aalborg Kommune (pdf)

Luftfoto over MTB-ruten i Hammer Bakker (pdf)

Luftfoto over MTB-ruten i Kongshøj Skov (pdf)

Luftfoto over MTB-ruten i Lundby Bakker (pdf)

Luftfoto over MTB-ruten i Poulstrup Sø (pdf)

Spørgsmål og kommentarer

Har du spørgsmål eller kommentarer omkring mountainbikeruterne i Kommunen, er du velkommen til at kontakte:

Skov & landskabsingeniør Lars Delfs Mortensen
e-mail: lars.mortensen@aalborg.dk

Del indhold