Rødkørsel for cyklister

Aalborg Kommune ændrede i 2018 en række kryds, så fremkommeligheden blev forbedret for cyklister. Nogle steder blev cyklister undtaget for rødt løs ved højresving, mens de andre steder blev undtaget for rødt lys i T-kryds i den gennemgående retning.

Cyklister undtaget

I praksis er det gennemført ved et skilt med ”Cyklister undtaget” på signalstanderen. Dermed skal cyklisterne køre efter almindelige vigepligtsregler, så de altid skal holde tilbage for fodgængere i fodgængerfelterne i de ændrede kryds. Alle andre steder skal cyklisterne overholde signalreguleringen som alle andre.

Disse undtagelser er gennemført i 18 T-kryds og på ni hjørner i seks kryds (højresving).

Rødkørsel højresving:                                           

  • Hobrovej / Kong Christians Alle / Østre Alle Vesterbro / Hobrovej: SØ- og NV-hjørne
  • Karolinelundsvej / Bornholmsgade: SV- og SØ-hjørne
  • Nyhavnsgade / Musikkens Plads / Karolinelundsvej: SV-ben
  • Østre Alle / Sohngårdsholmsvej / Bornholmsgade: NØ-hjørne og SV-hjørne
  • Strandvejen/Toldbodgade
  • Toldbodgade/Limfjordsbroen                                                        

Rødkørsel T-kryds:                                                 

  • Vesterbro / Hasserisgade      
  • Strandvejen / Toldbodgade  
  • Østre Alle / Postmestervej    
  • Østre Allé/Kennedy Arkaden
  • Østre Allé/Dag Hammerskjøldsgade              
  • Østre Alle / Håndværkervej  
  • Østre Allé/Vejgaard Møllevej
  • Nyhavnsgade / Kjellerups Torv                         
  • Østergade / Lerumbakken    
  • Vesterbro / Prinsensgade      
  • Bornholmsgade/Fyensgade
  • Østergade/Sankt Peders Gade
  • Nytorv/Rendsburggade                                       
  • Ved Stranden/Ved Stranden
  • Jyllandsgade/Rantzausgade
  • Vesterbro/Algade
  • Vesterbro/Vingårdsgade
  • Hobrovej/Dallvej

Aalborg Kommune arbejder videre med lignende løsninger i andre kryds med forventet gennemførelse i 2019.

Baggrund

Baggrunden for ændringerne i T-kryds er et forsøg fra 2016 i fire kryds, efter at Vejdirektoratet havde lovliggjort denne krydsløsning. Videooptagelser viste, at cyklister ved den traditionelle løsning nogle gange kørte over for rødt og noget chancebetonet. Efter ændringerne viste optagelserne, at cyklisterne blev mere opmærksomme på fodgængerne og at der var færre nærved-ulykker.

Vejdirektoratet har lavet forsøg med højresving for rødt for cyklister med gode resultater. Aalborg Kommune har fulgt deres anbefalinger ved udførelsen i foreløbigt seks kryds.

Del indhold