Cykelhandlingsplan

Målsætningen i Cykelhandlingsplan 2013 er at blive en af landets førende cykelkommuner. Cyklen skal være et naturligt valg, når vores børn skal i skole og til fritidsaktiviteter, når mor og far skal på arbejde, og når vore ældre skal rundt i byen.

Al planlægning på cykelområdet tager udgangspunkt i cykelhandlingsplanen

Investeringerne på cykelområdet skal medvirke til at skabe en by, hvor der er gode vilkår for cyklisterne, så det er muligt at komme hurtigt til/fra uddannelse og arbejde, og hvor det at cykle bliver et godt alternativ til bilen.

Cykelhandlingsplanen indeholder indsatsområder og tiltag, der skal investeres i for at nå planens mål og ambitioner. 

Cykelhandlingsplanen revideres hvert fjerde år og har en tidshorisont på 12 år. Den gældende plan trådte i kraft den 27. juni 2013.

Cykelhandlingsplan 2013

Målene for cykeltrafikken i Aalborg Kommune er fastlagt for at fastholde og tiltrække flere cyklister

Mål for cykeltrafikken

Målsætning

2012

2017

2025

Antallet af cyklister

Indeks 100 Indeks 103 Indeks 110
Antallet af borgere, der cykler flere gange om ugen 44% 50% 60%
Andelen af borgere, der er "tilfreds/meget tilfreds" med udbredelsen af cykelstinettet 49% 55% 60%

 

Antallet af børn der bliver kørt i skole i bil

25% i byområder

31% i landområder

20% i byområder

25% i landområder

15% i byområder

20% i landområder

Antallet af tilskadekomne cyklister i trafikken 37 (2010) 22 19 (2020)
Antallet af pendlingsture på cykel i Aalborg/Nørresundby  27% 30% 40%
Andelen af ture, hvor cyklen bruges sammen med kollektiv transport 0,4% 2% 5%
Andelen af fritidsture på cykel 14% 17% 20%
Andelen af fritidsture over 5 km, der bliver foretaget på cykel  5% 7% 10%

 

Nye cykelstiprojekter fremgår af cykelhandlingsplanen

En prioriteringsmodel danner udgangspunkt for prioritering af cykelstiprojekterne. Strækningerne er vurderet ud fra blandt andet:

  • trafiktal for biler, lastbiler og cykler
  • hvor mange børn, der ventes at benytte strækningen
  • sammenhæng i cykelstinettet
  • uheldsstatistik
  • forventet anlægsudgift

Mere end 103 strækninger er blevet vurderet, og der er på baggrund heraf opstillet 45 strækninger i byområdet og landområder, hvor der planlægges etablering af cykelsti.

Cykelstikort med prioriterede stier 

Etablering af nye cykelstier fastsættes politisk

På de årlige budgetforhandlinger afsættes de økonomiske midler til etablering af cykelstier. I årene fra 2009-2012 blev der gennemført 7 af de prioriterede projekter i den gamle Cykelstihandlingsplan 2009.

Del indhold